Arveafgift: Så meget koster det at arve

Vidste du, at arvinger skal betale en procentsats af det, de arver? Og at arveafgiftens størrelse er helt afhængig af, hvilken relation den afdøde og arvingerne har? Det er kun ægtefæller og registrerede partnere, der ikke skal betale en afgift af arven efter hinanden. Alle øvrige arvinger skal betale afgift i større eller mindre omfang, når de arver.

Hvad er arveafgift?

Afgift af arv er det, en arving skal betale for at kunne få lov til at arve et beløb eller aktiver efter sine afdøde pårørende. Afgiftens størrelse afhænger både af, hvor stor arven er, men også af hvem afdøde er, og hvem der skal modtage arven. Dette bestemmes i arveloven.

Arveafgift betales til staten, når du arver et beløb af en vis størrelse. I dag kaldes afgiften egentlig for boafgift, men i folkemunde omtales den blot som arveafgift. Det er en rigtig god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring afgiften i god tid, herunder hvordan de efterladte sikres økonomisk bedst muligt. Det kan i samme forbindelse også være en rigtigt god idé at oprette et testamente, hvis du har særlige ønsker til, hvem der skal arve efter dig og på hvilke betingelser.

Hvornår skal man betale arveafgift?

Som nævnt ovenfor skal alle arvinger betale afgift af deres arv, bortset fra ægtefæller og registrerede partnere. Der er dog et bundfradrag på 295.300 (2019-tal – fradraget reguleres årligt), som er afdragsfrit i ethvert dødsbo. Dette beløb trækkes ud af boet og udbetales direkte til arvingerne, uden at der skal betales nogen former for afgift af dette beløb. 

Er den samlede arv således mindre end bundfradraget, skal der slet ikke betales afgift. Er den samlede arv større end bundfradraget, skal der kun betale afgift af det beløb, som overstiger bundfradraget.

Arveafgift satser

Afgiftens størrelse afhænger af relationen mellem arvelader og arvemodtager. Til dette kan du også anvende en afgift beregner. 

Arveafgift for ægtefæller og registrerede partnere – 0%

Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale afgift af arv til staten, og beløbet er således fuldt ud fritaget. Det betyder også, at der ikke gælder et bundfradrag for ægtefæller og registrerede partnere.

Arveafgift for børn, børnebørn, stedbørn og deres børn – 15%

Den nærmeste familie, f.eks. ved arv efter forældre, skal betale 15% i afgift til staten af det beløb, som overstiger bundfradraget. Bundfradraget trækkes således ud af boet først og udbetales som skattefri og afgiftsfri arv til arvingerne. 

Når arveloven bestemmer, at den nærmeste familie skal betale 15%, menes der med ”nærmeste familie” både arv til børn, børnebørn, stedbørn og deres børn. Stedbørn skal dog have levet sammen med afdøde i minimum 5 sammenhængende år, og denne periode skal være påbegyndt før barnets fyldte 15. år. Således er arv efter forældre og stedforældre som udgangspunkt genstand for en afgiftsberegning på 15%.

Arveafgift for samlevende – 15%

Med nærmeste familie menes også samlevende, der enten har børn sammen eller har boet sammen på samme folkeregisteradresse i minimum 2 år på tidspunktet for dødsfaldet. 

Arveafgift for forældre, fraskilte ægtefæller samt børns ægtefæller – 15%

Forældre er desuden også betragtet som nærmeste familie, der skal betale 15% i arveafgift. Det samme gælder børns og stedbørns ægtefæller samt en frasepareret eller fraskilt ægtefælle. Arv til børn og svigerbørn er således begge genstand for en afgift på 15%.

Afgift for alle andre arvinger – op til 36,25%

Alle andre arvinger end dem, der er nævnt ovenfor, skal betale op til i alt 36,25% i afgift til staten, når de arver. Procentsatsen opgøres således, at alle andre arvinger både skal betale de 15%, der overstiger bundfradraget, og oveni dette beløb skal de betale 25% i tillægsboafgift af det resterende beløb. 

Alle andre arvinger omfatter også bror og søster. Det er de fleste mennesker ikke er klar over, da arv mellem søskende ofte internt i familien ofte vil blive betragtet som arv i den nærmeste familie. Men det er arveloven altså ikke enig i.

Beregn Arveafgiften

Ved ægtefæller og registrerede partnere betales der ingen afgift, og der er derfor ingen grund til at gennemgå denne arvegruppe yderligere.

Når vi taler om den nærmeste families forpligtelse til at betale afgift, skal vi først se på bundfradraget. Der er tale om ét bundfradrag for hele arvens samlede størrelse. Det vil sige, at de ovennævnte 295.300 kroner tages ud af arven og fordeles blandt boets arvinger. Herefter betales der 15% af det resterende beløb, og restsummen udbetales således til fordeling blandt arvingerne. Fordelingen sker i henhold til et eventuelt testamente, og hvis afdøde ikke har lavet et sådant, sker fordelingen i overensstemmelse med arvelovens regler.

Eksempel på beregning af arveafgift:

Lyder den samlede arv således på 1 mio. kroner, og er der tre børn, der skal arve ifølge arveloven, vil der først udtages 295.300 kroner afdragsfrit af boet, som deles ligeligt mellem de 3 arvinger. Dernæst betales der 15% i afgift af de resterende 704.700 kroner. Restbeløbet fordeles ligeligt mellem de 3 arvinger – altså 234.900 kroner til hver.

Beskatning af arv

Arv bliver ikke beskattet ud over det, boet skal betale i afgift til staten. Det er altså ikke sådan, at arvingerne også skal betale skat af arven, når de får beløbet udbetalt. Det eneste, staten skal have udbetalt, er de ovenstående afgiftssatser. Resten beholder arvingerne.

Undgå arveafgift

Der er flere måder, hvorpå afgiften kan undgås eller i det mindste minimeres. For eksempel kan du begrænse afgiftens omfang ved at give dine arvinger gaver eller gældsbreve, mens du stadig lever. På den måde kan du stille og roligt gøre formuen mindre og dermed mindske boafgiftens størrelse, når du dør. Husk dog at give gaver og gældsbreve til de arvinger, som du skattefrit ville kunne give et beløb til årligt – ellers skal modtager blot betale skat af beløbet, og så er I lige vidt.

Du kan også vælge at inddrage en velgørende organisation som arving – hvis organisationen skal arve minimum 30% af arven, kan du nemlig betinge arven af, ar organisationen betaler afgiften for dine øvrige arvinger – det kan lade sig gøre, fordi det er afgiftsfrit at lade velgørende organisationer arve.

Ønsker du kun, at din kæreste arver efter dig, kan du sørge for at undgå afgiften ved at gifte dig med din ham eller hende. Selvom du begunstiger din samlevende kæreste, skal hun eller han nemlig fortsat betale 15% i afgift til staten af den arv, du efterlader. Er I derimod gift, vil din ægtefælle automatisk arve uden testamente, ligesom han eller hun ikke skal betale nogen form for afgift til staten.

Syntes du godt om denne artikel?

Måske du vil synes om en af disse artikler.