Arveafkald

At give arveafkald betyder, at man som arving giver afkald på at modtage arv. Det følger af arvelovens § 42, stk. 1, at en arving enten mod eller uden vederlag kan give afkald på både forventet som falden arv. Bestemmelsen i arveloven omfatter både legale arvinger såvel som testamentsarvinger.

Et ønske om at give afkald på sin arv kan være grundet flere forhold. Afkaldsgiveren har måske ikke brug for pengene og ønsker derfor at lade arven gå videre til sine børn – eller de øvrige arvinger.
I denne forbindelse kan det også have betydning, at man så at sige sparer en del boafgift af arven, idet arvingerne undgår, at der skal betale boafgift to gange. Det gøres når afkaldsgiveren modtager arven og (igen) ved dennes død.
Det er ikke ualmindeligt, at et arveafkald er begrundet i, at afkaldsgiveren er insolvent og derfor ønsker at undgå, at arven tilfalder kreditorerne, men hellere ser at afkaldsgivers børn (eller de andre arvinger) modtager den.