Arveloven 2019 – hvem arver mig?

Den danske arvelov er blevet ændret mange gange, og den tilpasses løbende for at følge med samfundets udvikling, og de mange nye familieformer der hele tiden dukker op. Arveloven blev senest revideret i 2013. De største nutidige ændringer i arvereglerne skete imidlertid tilbage i 2008, hvor der blev indført regler for arv mellem ugifte samlevende, der sikrede de ugifte meget bedre, hvis de mistede deres samlevende partner.

Hvem arver ifølge loven?

Arveloven regulerer, hvem der arver og med hvilken procentdel.  Loven fastlægger også en række regler for udarbejdelse af testemente, og hvem der kan sidde i et uskiftet bo. Man kan også læse i arveloven, hvor meget man skal betale i arveafgift.

Arveloven inddeler arvinger i forskellige arveklasser, der bestemmer, hvordan dine slægtninge arver, hvis ikke du har oprettet et testamente. 

1. Arveklasse

1. Arveklasse består af din ægtefælle og dine børn. Er der både ægtefælle og børn, arver ægtefællen den ene halvdel af arven efter dig, og dine børn arver i fællesskab den anden halvdel. Er et af dine børn døde, vil dennes børn arve andelen. Din ægtefælle har dog ret til at sidde i uskiftet bo, hvis ikke du har fuldstændigt særeje eller særbørn. Det betyder, at din ægtefælle får lov til at overtage det fælles bo. Dermed arver dine børn først efter dig, hvis din ægtefælle dør, eller hvis han/hun gifter sig på ny.

Har du ingen børn, arver din ægtefælle det hele. Har du ingen ægtefælle, arver dine børn det hele til deling.

2. Arveklasse

2. Arveklasse består af dine forældre og søskende. Er der således ingen ægtefælle eller børn, børnebørn eller oldebørn, arver dine forældre hver halvdelen. Er en af dine forældre døde, arver vedkommendes børn. Er begge forældre døde, arver deres børn (det vil sige dine søskende) fuldt ud.

3. Arveklasse

3. Arveklasse består af bedsteforældre, onkler og tanter. Her arves der kun, hvis der ikke er forældre, søskende eller søskendes børn tilbage. I et sådant tilfælde arver bedsteforældrene hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

Hvordan påvirker testamentet arveloven?

Ønsker du en anden fordeling end som ovenfor anført i arveloven, skal du oprette et testamente over hvem arver hvad. Vær opmærksom på, at du ikke kan rykke ved den såkaldte tvangsarv, men alt andet kan du testere over. Tvangsarven er den arv, som din ægtefælle og dine børn har arveret til at få, uanset om du opretter testamente eller ej. Dog kan dine tvangsarvinger selvfølgelig selv vælge at frasige sig arv og gæld, hvis de ikke ønsker at modtage noget fra dig.

Har du tvangsarvinger, kan du bestemme over ¾ af din formue ved at lave et testamente. Den sidste ¼ skal gå til din ægtefælle og dine børn. Har du kun ægtefælle eller kun børn, skal hun/han/de have den fulde fjerdedel. Har du begge dele, skal de dele ¼ som tvangsarv. Har du ingen tvangsarvinger, kan du råde over din fulde formue ved testamente.

Et testamente kan således i ret vidt omfang ændre arvelovens fordeling af arven.

Kan man arve gæld?

Du kan godt arve gæld, og som udgangspunkt erklærer du også over for skifteretten som arving, at du vedkender dig arv og gæld. Men du kommer aldrig nogensinde til at tvangsarve gæld. Hvis der er gæld i et dødsbo, som ikke overstiger værdierne, kan du aldrig tvinges til at arve gælden, da du blot kan frasige dig arven. Har du vedgået dig arv og gæld i skifteretten, kan du også altid fortryde senere, hvis det skulle vise sig, at dødsboet har en masse gæld, du også ville skulle overtage. 

Er der mere gæld end værdi i et dødsbo, som du står til at arve fra, vil dødsboet i stedet blive behandlet som et konkursbo. 

Syntes du godt om denne artikel?

Måske du vil synes om en af disse artikler.