Testamente

Q: HVAD SKAL ET TESTAMENTE INDEHOLDE?

1. Parterne: Her identificeres parterne (testator(er) samt om der er børn). 2. Fordeling af arven: Her skrives hvad arven indeholder (eventuelle aktiver, penge eller andre værdigenstande), samt hvordan denne arv skal fordeles til involverede arvinger. 3. Subsidiære arvinger: Her beskrives, hvad der skal gælde for sekundære arvinger, altså hvem der kommer i anden række til arven. Dette kan være anden familie, venner eller andet. 4. Særeje for arvinger: Her kan du vælge hvorvidt arven skal være særeje. 5. Indbotestamente: Her beskrives hvordan indbotestamente kan vælges. 6. Ændringer og tilbagekaldelse: Der vil blive beskrevet hvordan det gyldige testamente kan ændres og/eller tilbagekaldes. 7. Samlivsophævelse: Der vil her blive beskrevet hvad der vil ske, hvis ægtefæller/samlevende går fra hinanden. 8. Længstlevendes testationsret: Det vil her blive beskrevet, om længstlevende kan ændre testamentet eller ej. 9. Pensioner og forsikring: Der vil her blive beskrevet, hvad der vil ske med eventuelle pensioner og forsikringer. 10. Ajourføring af testamentet: I sidste afsnit vil det blive beskrevet, hvordan ajourføring af testamentet vil foregå, så testamentet altid er ajourført. 11. Underskrift for notaren: Her beskrives det, hvordan testamentet skal underskrives

Vi tager os tid til at hjælpe hver enkelt af vores kunder og sikrer din tryghed igennem hele processen ved at levere den bedst mulige service

FÅ GRATIS JURIDISK RÅDGIVNING I DAG 32 11 11 00

Testamente hos Dine Arvinger

Udfyld hjemmefra
Gratis juridisk rådgivning
Underskriv

OPRET DIT TESTAMENTE PÅ 2 MIN KLIK HER

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, som giver dig mulighed for at tage stilling til hvordan arven efter dig skal administreres og fordeles. Derved sikrer du, at din formue fordeles præcis som du ønsker og ikke bliver fordelt efter reglerne i arveloven.

Sådan opretter du dit testamente

Vi stiller dig 6-7 spørgsmål, der er tilpasset dig.
Når spørgsmålene er besvaret, går vi igang med at gennemgå jeres besvarelser.
Vi kan udforme derefter jeres testamente.
Testamente er gyldigt efter underskrevet foran en notar eller to vitterlighedsvidner.

DU SVARER PÅ 5-6 SPØRGSMÅL ONLINE.
Grid Sub-Title
DU MODTAGER GRATIS RÅDGIVNING.
Grid Sub-Title
DU SKRIVER TESTAMENTET UNDER.
Grid Sub-Title

SÅDAN GØR DU

Sådan opretter du dit testamente

Vi stiller dig 6-7 spørgsmål, der er tilpasset dig.
Når spørgsmålene er besvaret, går vi igang med at gennemgå jeres besvarelser.
Vi kan udforme derefter jeres testamente.
Testamente er gyldigt efter underskrevet foran en notar eller to vitterlighedsvidner.

Du svarer på 6-7 spørgsmål online.

Du modtager gratis rådgivning.

Du skriver testamentet under.

SÅDAN GØR DU

Hvorfor skal man oprette et testamente?

Du skal oprette et testamente, hvis du vil bestemme hvad der skal ske med den formue, som du har optjent. Ligeledes skal du oprette et testamente hvis du har særlige ønsker til, hvem du vil begunstige. På den måde kan du selv tage hensyn til dine familierelationer, f.eks. papirløst ægteskab og sammenbragte børn. Hvis du ikke opretter et testamente, fordeles arven efter arvelovens paragraffer, og du risikerer at arven falder i de forkerte hænder. Der er en række andre forhold du kan administrere med et testamente.

Det er i virkeligheden de færreste, som ikke har nogen grund til at oprette testamente. Er du i tvivl om du skal oprette et testamente, anbefaler vi, at du kontakter Dine Arvinger for at få gratis juridisk rådgivning.

Ugifte samlevende

Førstafdødes livsarvinger arver alt efter førstafdøde.

Lever I papirløst sammen uden børn og med fælles værdier, f.eks. fast ejendom, bør I oprette testamente til fordel for hinanden. Uden et testamente er der ikke arveret mellem jer og i tilfælde af dødsfald vil afdødes værdier tilfalde dennes arvinger. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen. Med et testamente kan I gensidigt tilgodese hinanden.

Efter 2 års samliv skal der ikke betales tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem samlevende, men denne regel betyder ikke, at der automatisk opstår arveret efter mere end 2 års samliv. Arveretten kan kun opstå i kraft af et testamente.

Opretter I et testamente hvor længstlevende skal arve mest muligt, er det ligeledes relevant at overveje hvem der skal arve når I begge er gået bort. Hele arven efter jer begge går til længstlevendes familie, og arveretten hviler derfor på tilfældigheder.

Ønsker I at arven efter længstlevende skal tilfalde fjerne slægtninge eller personer uden for familiekredsen, skal disse betale en arveafgift på 36,25 %.

Dine arvinger kan få mere ud af arven ved en såkaldt ”30 % -løsning”, hvor I testamenterer 30 % til en velgørende forening – der ikke er afgiftspligtige – som herefter påtager sig at betale dine arvingers arveafgift. Dette kræver en formue af en vis størrelse. Vi uddyber gerne denne løsning nærmere over telefon.

Ugifte samlevende med fællesbørn

Førstafdødes livsarvinger arver alt efter førstafdøde.

Lever I papirløst sammen og har fællesbørn, vil et testamente være særligt relevant, hvis I har købt fast ejendom og har fællesøkonomi. Uden testamente arver fællesbørnene den afdødes del af boligen og formuen, og samleveren arver intet.

Ofte vil familiens bolig skulle sælges for at fællesbørnene kan få udbetalt deres arv. Med et testamente vil arven til fællesbørnene kunne reduceres til “tvangsarven” af afdødes værdier og derved sikres samleveren bedre.

Den længstlevende af jer får med et testamente større økonomisk mulighed for at kunne blive boende i hjemmet.

Er børnene under 18 år, bliver pengene bundet i en forvaltningsafdeling. Det vil derfor oftest være mere hensigtsmæssigt, at længstlevende modtager arven til forsørgelse af sig selv og børnene.

Med et testamente kan I arve 87,5 % efter hinanden, idet der skal tages højde for, at førstafdødes livsarvinger har en tvangsarv på 12,5 % af arven.

Ved længstlevendes død vil arven tilfalde længstlevendes livsarvinger.

Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Derudover er det muligt i et testamente at sikre, at særlige genstande skal gå til et bestemt barn.

Er børnene under 18 år kan det være relevant at indsætte et børnetestamente, hvor I kan tilkendegive hvem der skal overtage forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort før børnene fylder 18 år. Alternativt er det Statsforvaltningen, der træffer denne beslutning.

Det er ligeledes muligt at båndlægge arven, hvis I ikke ønsker at børnene skal forvalte hele eller dele af arven fra de fylder 18 år. Man kan båndlægge arven til en bestemt alder eller båndlægge arven således at den bliver udbetalt i rater. Arven kan også udbetales ved en bestemt begivenhed, som fx ved køb af fast ejendom, til uddannelse eller kørekort.

Ugifte samlevende med et eller flere særbørn

Førstafdødes børn arver alt efter førstafdøde. Længstlevendes børn arver alt efter længstlevende.

Lever I papirløst sammen og der er et eller flere særbørn, kan I med et testamente sikre den længstlevende af jer bedst muligt, ligesom I kan bestemme, hvorledes arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer dør. Børnene er kun arvinger efter deres biologiske forældre, ikke samleveren, medmindre et testamente oprettes.

Har I fælles værdier, f.eks. fast ejendom, vil længstlevende uden testamente sjældent være i stand til at opretholde samme levestandard og familien kan være tvunget til at gå fra hus og hjem. Ugifte samlevende, hvor den fælles bolig alene ejes af den ene part, er særligt udsatte. Er børnene under 18 år, bliver pengene bundet i en forvaltningsafdeling. Det vil derfor oftest være mere hensigtsmæssigt, at længstlevende modtager arven til forsørgelse af sig selv og børnene.

Med et testamente kan I arve 87,5 % efter hinanden, idet der skal tages højde for at førstafdødes livsarvinger har en tvangsarv på 12,5 % af arven.

Ved længstlevendes død vil arven tilfalde længstlevendes livsarvinger.

For at sikre, at førstafdødes livsarvinger ikke bliver ”snydt” ved denne konstellation, kan man bestemme, at arven skal fordeles ligeligt imellem førstafdøde og længstlevendes børn, uanset hvem der går bort først.

Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Derudover er det muligt i et testamente at sikre, at særlige genstande skal gå til et bestemt barn.

Ægtefæller uden børn

Er I gift og uden børn, arver ægtefællen automatisk hele formuen. Også ægtefæller uden børn bør imidlertid i de fleste tilfælde oprette et testamente, hvor de i fællesskab bestemmer, hvorledes arven skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort. Hele arven efter jer begge går nemlig til længstlevendes familie, og arveretten hviler derfor på tilfældigheder.

Har I en eller flere specifikke personer eller foreninger I ønsker skal modtage arven efter jer, skal I sørge for at oprette et testamente.
Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Ønsker I at arven efter længstlevende skal tilfalde andre slægtninge eller personer uden for familiekredsen, skal disse betale en arveafgift på 36,25 %.

Har I en eller flere specifikke personer eller foreninger I ønsker skal modtage arven efter jer, skal I sørge for at oprette et testamente.

Gift med fællesbørn

Er I gift og har fælles børn, kan I med et testamente sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven.

Den længstlevende ægtefælle beholder som udgangspunkt 3/4 af fællesboet (i såkaldt boslod og legal arvelod), mens børnene får 1/4 til deling. Ved et gensidigt testamente kan lodden til ægtefællen stige til 15/16 (93,75 %), således at børnene kun skal dele 1/16 (6,25 %).

Det er muligt for den længstlevende at sidde i uskiftet bo, men hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges med et testamente.

Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Derudover er det muligt i et testamente at sikre, at særlige genstande skal gå til et bestemt barn.

Gift med et eller flere særbørn

Er I gift og har et eller flere særbørn, er der ikke mulighed for at hensidde i uskiftet bo, medmindre afdødes særbørn udtrykkeligt giver samtykke til det. Erfaringsmæssigt vil mange ægtepar, der har kontakt til særbørnene have fordel af en løsning, hvor særbørnene giver forhåndssamtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Opretter du samtidig et gensidigt testamente, kan du sikre, at arven fordeles ligeligt mellem alle børnene og at arven gøres til børnenes særeje – et såkaldt “ligedelingstestamente“. Uden testamente vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig, alt efter hvem af jer, der dør først.

Er der dårlig kontakt til ét eller flere af børnene? 
Det kan være, at I ønsker at fordele arven på en særlig måde mellem børnene. Er det intentionen, at et eller flere af børnene skal arve mindst muligt, vil du i et testamente kunne begrænse arven til bestemte livsarvinger mest muligt. Kombineres testamentet med en ægtepagt, vil det sikre længstlevende mod at skulle af med mere end højst nødvendigt til førstafdødes børn, idet den samlede arv til førstafdødes børn vil kunne nedsættes til 1/32 af hele fællesboet (forudsat, at I ejer lige meget). Siden 1.1.2008 er denne type “supplerende ægtepagt” dog blevet mindre almindelig, fordi et testamente i sig selv ofte vil være tilstrækkeligt.

Skal alt gå til egne børn?
Mange ægtefæller har været gift før – og begge har måske også børn fra tidligere forhold. I sådanne familieforhold vil man kunne have brug for en løsning, hvor man har fuldstændigt særeje under ægteskabet og tillige i et testamente giver afkald på arv efter hinanden, således at ens egne børn arver alt straks ved ens død. Børnenes arv kan ved samme lejlighed gøres til deres særeje.
For at sikre ægtefællen mod at skulle “gå fra hus og hjem”, kan man eventuelt i testamentet bestemme, at længstlevende skal have en brugsret til huset, indboet, bilen mv. så længe vedkommende ønsker det.

Enlig uden børn

Er du enlig uden børn, vil arven efter dig i de fleste tilfælde tilfalde dine forældre, og i anden række dine søskende eller disses børn. Ønsker du en anden fordeling af arven kan du frit oprette testamente, da de netop nævnte arvinger ikke er tvangsarvinger.

Du kan fx. begunstige nogle bestemte af dine familiemedlemmer, som du føler dig mest knyttet til eller som har mest behov for begunstigelsen. Dine arvinger kan få mere ud af arven ved en såkaldt ”30 % -løsning”, hvor du testamenterer 30 % til en velgørende forening – der ikke er afgiftspligtige – som herefter påtager sig at betale dine arvingers arveafgift. Dette kræver en formue af en vis størrelse. Vi uddyber gerne denne løsning nærmere over telefon.

Enlig med børn

Er du enlig med børn, er det strengt taget ikke særligt nødvendigt at oprette testamente. Dine børn vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig, og det svarer til, hvad langt de fleste ønsker. Hvis du imidlertid ønsker, at arven efter dig skal være dine børns særeje – og det ønsker langt de fleste – bør du oprette et testamente, som bestemmer dette. Derved er det muligt at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, således at den ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Derudover er det muligt i et testamente at sikre, at særlige genstande skal gå til et bestemt barn.

Er børnene under 18 år kan det være relevant at indsætte et børnetestamente, hvor du kan tilkendegive hvem der skal overtage forældremyndigheden over dine børn, hvis du går bort før børnene fylder 18 år. Alternativt er det Statsforvaltningen, der træffer denne beslutning.

Det er ligeledes muligt at båndlægge arven, hvis du ikke ønsker at børnene skal forvalte hele eller dele af arven fra de fylder 18 år. Man kan båndlægge arven til en bestemt alder eller båndlægge arven således at den bliver udbetalt i rater. Arven kan også udbetales ved en bestemt begivenhed, som fx ved køb af fast ejendom, til uddannelse eller kørekort.

Hvad skal et testamente indeholde?

Parterne: Her identificeres parterne (testator(er) samt om der er børn).
Fordeling af arven: Her skrives hvad arven indeholder (eventuelle aktiver, penge eller andre værdigenstande), samt hvordan denne arv skal fordeles til involverede arvinger.
Subsidiære arvinger: Her beskrives, hvad der skal gælde for sekundære arvinger, altså hvem der kommer i anden række til arven. Dette kan være anden familie, venner eller andet.
Særeje for arvinger: Her kan du vælge hvorvidt arven skal være særeje.
Indbotestamente: Her beskrives hvordan indbotestamente kan vælges.
Ændringer og tilbagekaldelse: Der vil blive beskrevet hvordan det gyldige testamente kan ændres og/eller tilbagekaldes.
Samlivsophævelse: Der vil her blive beskrevet hvad der vil ske, hvis ægtefæller/samlevende går fra hinanden.
Længstlevendes testationsret: Det vil her blive beskrevet, om længstlevende kan ændre testamentet eller ej.
Pensioner og forsikring: Der vil her blive beskrevet, hvad der vil ske med eventuelle pensioner og forsikringer.
Ajourføring af testamentet: I sidste afsnit vil det blive beskrevet, hvordan ajourføring af testamentet vil foregå, så testamentet altid er ajourført.
Underskrift for notaren: Her beskrives det, hvordan testamentet skal underskrives

Ved at oprette et testamente sikrer du Dine arvinger

SÅDAN GØR DU

OPRET DIT TESTAMENTE PÅ 2 MIN KLIK HER

Andre situationer der kræver testamente

Der kan være andre situationer, hvor et testamente kan være relevant – her er nogle eksempler:

Du ønsker, at bestemte arvinger skal arve bestemte ting (såkaldte genstandslegater)
Du ønsker at støtte en god sag via testamente – almennyttige organisationer, såsom Ældre Sagen, betaler ikke boafgift af arv.
Du ønsker at begrænse en arvings frie rådighed over arven (såkaldt båndlæggelse).
Du ønsker at tilkendegive dine ønsker om, hvem der skal overtage forældremyndigheden over børnene, såfremt begge forældre dør før børnene fylder 18 år (såkaldt børnetestamente).

Kontakt os

Hos Dine Arvinger værdsætter vi din tillid og det er meget vigtigt for os at dine dokumenter er korrekt udarbejdet og at du føler dig tryg igennem hele processen.

Er du bekendt med din arvesituation – tag testen her

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål,
eller ønsker at få et tilbud på en opgave

Tag test

Vores arbejdsproces

Vi sørger for at imødekomme dine ønsker og guider dig nemt og professionelt gennem hele processen.

Telefonisk rådgivning eller kundemøde

En af vores specialuddannede juridiske rådgivere ringer dig op og guider dig igennem et gratis familietjek. Familietjekket giver dig overblik over, hvordan du og din familie er sikret juridisk ved død, skilsmisse og sygdom.

Vi modtager dine oplysninger

Vi modtager dine oplysninger til brug for udarbejdelse af dit juridiske dokument og opbevarer disse oplysninger sikkert i henhold til persondataloven.

Du modtager og godkender vores udkast

Samtalen afsluttes med en opsummering og godkendelse, så vi sikrer, at dokumentet bliver udarbejdet i henhold til dine ønsker og behov. Vi påbegynder udarbejdelsen af dit juridiske dokument indenfor en hverdag efter samtalen.

Du modtager dit færdige testamente

Vi sender det juridiske dokument i 2 eksemplarer til dig. Du kan modtage dokumentet via krypteret og sikker e-mail eller pr. post.

Kontakt os hvis du ønsker hjælp

Du er altid velkommen til at kontakte os uanset om du blot har spørgsmål eller hvis du ønsker rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi er altid klar til at hjælpe dig.

32 11 11 00

FIXED KNAP I SIDEN

OPRET DIT TESTAMENTE

dinearvinger.dk | Hammerensgade 1 | 1267 København K
Telefon: 32 11 11 00 | E-mail: kontakt@dinearvinger.dk

CVR: 40037381

Kontakt | Om os | Købs- og handelsbetingelser | Cookies og privatlivspolitik